Når ankenævnets sekretariat har modtaget din klage, vurderer de først om du er klageberettiget, om klagefristen er overholdt, og hvorvidt ankenævnet kan behandle klagen.
Derefter indhenter sekretariatet yderligere oplysninger, såfremt dette er nødvendigt. I synssager er det ofte nødvendigt at henvise til undersøgelse af farvesynet ved en såkaldt lanternetest, der bliver foretaget hos en ekstern specialist.
Herefter bliver parterne i sagen hørt, hvor de får mulighed for at komme med bemærkninger til sagen. Høringsprocessen afhænger af, hvilken type afgørelse, der klages over. Du får som klager typisk det sidste ord.
Ankenævnet træffer så afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.